Ny podcast om stormfloden i 1921 i Randers. Hvordan forhindrer man, at det sker igen?

I det nyeste afsnit af podcasten Åsteder – fortællinger fra Gudenåen, fortæller arkivar ved Museum Østjylland Mathilde Storvang historien om stormfloden, der ramte Randers i 1921. Samtidig ser EU’s oversvømmelsesdirektiv Randers Fjord, som et af de ti værste områder i Danmark, hvor en stormflod kunne ramme. Det vil man naturligvis gerne undgå i det kronjyske.

Åsteder – fortællinger fra Gudenåen, er en podcast, hvor journalist Lene Grønborg undersøger, hvordan klimaforandringer og naturkatastrofer altid har påvirket mennesker, der bor i nærheden af Gudenåen. I dette afsnit har hun fået arkivar ved Museum Østjylland Mathilde Storvang til at fortælle om natten til den 25. oktober i 1921, hvor en stormflod oversvømmede det meste af Randers. Foto: Åsteder – Fortællinger fra Gudenåen

Af Frede Keldal Hansen

Forestil dig, at du ligger og sover trygt i din seng, men pludselig vågner med et sæt. Da du træder ud af din seng, mødes din fod af iskoldt vand.

Det var realiteten for randrusianerne i 1921, hvor en voldsom stormflod satte hele byen under vand. Spørger man EU’s oversvømmelsesdirektiv, er der chance for at det sker igen. Og med voldsomme følger.

De har nemlig puttet Randers Fjord på listen over de ti risikoområder i Danmark, hvor skaderne efter en stormflod ville være størst.

Ifølge Mathilde Storvang, der er arkivar ved Museum Østjylland, er det kun til byens fordel, at de har oplevet stormflod før.

”Kan vi lære noget af historien, er det klart værd at tage med.” Ofte viser historien nemlig, at det vi kæmper med, har folk også tidligere kæmpet med,” fortæller Mathilde Storvang.

Det er ifølge hende med til at give os en større forståelse for, hvordan alt hænger sammen. Samtidig giver det os en tryghed, at vi har stået i samme situation tidligere.

Men for at undgå at Randers ikke ender med en ny stormflod, er man blevet nødt til at gøre noget.

”Randers er jo udpeget som et af de ti punkter i landet, som er særligt udsat i forbindelse med vandstadsstigningerne. Det kræver, at vi handler,” fortæller Mathilde Storvang.

Derfor er der i efterhånden mange år blevet taget initiativer, der skal forberede byen på stormfloder.

Mathilde Storvang forklarer, at man derfor allerede i 1930 omlagde havnen, så man kunne hæve den to meter. Og man igennem de seneste 10-15 år har arbejdet på at få udlagt det inddæmmede engareal ned til Gudenåen, så det store område kan suge noget af al vandet op. Som et af de seneste tiltag indviede man så sent som sidste år det nye regnvandsbassin på Østervold.